
Styrk dit selvværd med online hypnoterapiEt stærkt selvværd kan udvikles gennem hele livet og er fundamentet for et liv med mere ro, balance, selvaccept og frihed.
I terapien får du mulighed for at arbejde med fastlåste mønstre og begrænsende fortællinger om dig selv og opbygge et stærkere og mere trygt indre fundament, så du kan stå mere sikkert i den, du er.
Jeg tilbyder primært online terapi i hele Danmark samt mulighed for fysiske samtaler efter individuel aftale.
BOOK EN SESSIONHvorfor arbejde med selvværd?
Selvværd er det fundament, du bygger dit liv ovenpå.
Prøv at forestille dig, at du er et hus.
Gennem hele livet har du arbejdet på huset. Du har renoveret, malet væggene, sat nyt køkken op og måske investeret i fine møbler, som du har flyttet rundt på igen og igen.
Når noget ikke har føltes rigtigt, har du forsøgt at forbedre huset.
Og alligevel føler du dig ikke helt hjemme.
Noget føles stadig uroligt og usikkert – selvom huset udefra ser både flot og ordentligt ud.
En dag opdager du, at problemet måske slet ikke ligger i huset – men i det huset står på.
I fundamentet.
For mig er selvværd det fundament, vi bygger vores liv ovenpå.
Det er ikke hele huset. Men det er det, resten af huset skal kunne stå på
og det har betydning for, hvor trygt det føles at være i.
Når fundamentet er usikkert, kan det vise sig på flere måder.
Som selvkritik. Perfektionisme. People pleasing.
Du kan have svært ved at sætte grænser eller føle et konstant behov for at præstere, gøre det rigtige
og leve op til egne og andres forventninger.
Du kan bruge enorme mængder energi på at forsøge at kompensere for følelsen af
ikke at være god nok – blot som du er.
Og uanset hvor meget du præsterer, forbedrer og tilpasser dig, bliver følelsen af utilstrækkelighed
ved med at følge med.
Måske fordi det ikke er huset, der har brug for endnu en forbedring,
men fordi du mangler at kigge på husets fundament.
Den gode nyhed er, at selvværd kan udvikles og styrkes gennem hele livet.
Så hvis du er klar til at kigge på dit fundament – dit selvværd – vil jeg meget gerne hjælpe dig
med at skabe et tryggere sted i dig selv at stå.
Et selvværd, der ikke afhænger af, hvor meget du præsterer, hvordan dit liv ser ud udefra,
eller hvad andre tænker om dig.
Så du ikke kun bygger et liv, der ser godt ud udefra men et liv,
hvor du også føler dig hjemme i dig selv.